En afsked fyldt med alvor, håb og kærlighed

Forestil dig en afskedskoncert, hvor alvor og kærlighed smelter sammen med et strejf af håb. Præcis den stemning bredte sig på Jelling Musikfestivals mindste scene en søndag eftermiddag.

— Det var efter min mening den vigtigste koncert, jeg nogensinde har spillet i mit liv.

Perry Stenbäck og bandet Dekadans tog scenen

Under Søpavillonens hvide teltdug, på et midlertidigt trægulv omgivet af cafesæt, stod Perry Stenbäck og hans band, Dekadans. Det rum, der opstod mellem musikerne og publikum, var ganske særligt.

— Jeg tror, jeg kender halvtreds procent af dem, der mødte op, fortalte Perry om den skare, der var kommet for at se ham.

Svenske Perry Stenbäck bor til daglig i Gadbjerg uden for Jelling — måske forklaringen på det nære og familiære publikum, der fyldte pladsen foran scenen.

Kort om Perry Stenbäck

I 2025 vandt Perry Stenbäck sammen med ægtefællen Christine Dueholm Den Danske Folkemusikpris 2025.
Han har spillet sammen med navne som Sebastian, Allan Olsen og Erann DD.
Han er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København i 1999.
Sin yndlingssang er ‘Du er ikke alene’ af Sebastian — det svarede han, da han blev spurgt efter koncerten på Jelling Musikfestival.

Uhelbredeligt syg

Mens wrestling buldrede fra én scene og sangeren Rosa optrådte på en anden, tog festivalens mindste scene en helt anderledes drejning. Her blev livsglæde og livets afslutning viklet uløseligt ind i hinanden.

Perry Stenbäck er nemlig kræftsyg. Han troede i første omgang, at symptomerne skyldtes anden medicin, og søgte derfor læge for sent.

— Jeg har uhelbredelig kræft i lever og lunger samt metastaser i lymfesystemet, forklarede Perry Stenbäck efter koncerten.

En musikalsk perfektionist til det sidste

— Det er noget helt andet end bare at hyre en dygtig musiker, sagde Perry om det at stå på scenen med blandt andre sin egen søn.

Undervejs i koncerten måtte flere bandmedlemmer bruge pauserne mellem sangene til at tørre tårerne væk, inden hænderne igen fandt deres plads til næste nummer.

— Jeg er meget bestemt på, hvordan jeg vil have, det skal lyde. Men de er med på det og løser opgaven med et 13-tal med pil opad.

Et stærkt band i ryggen var uundværligt for musikeren, der brugte al søndagens energi på den halvanden time, koncerten varede.

— Jeg kunne mærke, at jeg ikke havde kræfter til at synge det hele igennem. Men ud fra de forudsætninger jeg havde, var det det bedste, jeg kunne præstere.

Smidt ud af skolen — reddet af musikken

Allerede som 11-årig stiftede Perry Stenbäck sit første band. Et punkband med det farverige navn Rå Pilsner.

— Jeg blev lidt irriteret på Tuborg, da de tog det navn til en øl, smilede Perry Stenbäck, da han fortalte historien.

Han har selv beskrevet, hvordan musikken reddede ham. Efter at være blevet smidt ud af skolen vendte han tilbage og mødte en musiklærer, der tog ham alvorligt.

— Du har ikke tid til at lave ballade. Du skal øve dig, lød den besked, han fik dengang. Som 14-årig arbejdede Perry allerede professionelt med musikken.

Den indstilling fulgte ham livet igennem — og den holdt:

— Jeg mener ikke, at talent eksisterer. Det er dem, der øver sig mest, der bliver bedst.